Musikken i journalistikken


Musikjournalistikken er et brog-et felt med løse definitioner og krav. Det kræver meget viden og musikalsk indsigt at kunne ytre sig på kvalificeret vis om kvaliteten af et stykke musik, men for nogle er det alligevel en overset genre. Her er grunden til, at jeg brænder for det.
Af Daniel Barber

Inden for journalistikken er der mange vigtige områder, man kan beskæftige sig med: Man kan agere vagthund over for politiske ledere, man kan gøre opmærksom på tilstanden i fjerne, krigsramte lande, man kan oplyse om nye viden-skabelige fund, eller man kan give en stemme til samfundets uhørte, hvorved man mindsker uligheden. Traditionelt set har beretninger om musik egentlig ikke været et spørgsmål om liv eller død, og det er det heller ikke nu — men det er stadig meget vigtigt.
  Som skribent for musiksiden Flick Of The Finger Magazine har jeg kunnet trække på min erfaring som guitarist, forsanger og sangskriver i diverse bands og på egen hånd gennem de sidste seks år, og den under-visning jeg har modtaget i musik i gymnasiet og på musik-

skoler. Herudover er musikken en stor lidenskab for mig, og jeg har altid lyttet til en mang-foldighed af genrer og for-skellige kunstnere. Min musi-kalske dannelse har været undervejs så længe jeg har levet, og det er altså en uundværlig erfaring for mig at have med mig i dette fag.

”Musikalistik”
Jeg har konkluderet, at jour-nalistik og musik er et godt match. Journalistik kan være en forlængelse af den musikalske analyse, for her gør man brug af sin ekspertise inden for musikken og forsøger at give et kvalificeret bud på, hvorfor noget lyder godt (eller ikke så godt), samtidig med, at man skal beherske et konkret men farve-rigt sprog. Man skal altså have kendskab til forskellige musi-kalske genrer, og man skal kende til en bred pallette af bands og kunstnere, som man kan referere til og sammenligne med, når man vurderer en koncert, et album eller en sang. Samtidig skal man have en trænet journalistisk sans. Men hvem bestemmer, om man er egnet til at kritisere eller rose musikken? Hvad er det helt nøjagtigt man skal vide, før man

er ”god nok”?

De uskrevne krav
Der er undertiden ikke et forenende svar på spørgsmålet om, hvad der skal til, før man er god nok. Det varierer nemlig, hvad man har brug for at vide for at kunne udtale sig om musikkens kvalitet. Det kan godt være, man er ekspert i akkordsammensætninger, ska-laer og kvart-kvint forudhold, men måske det ikke er så vigtigt når man skal anmelde Taylor Swifts nye pop-plade. Man skal også passe på, at dét man skriver ikke bliver for teknisk og indforstået, da man herved risikerer at tabe mange læsere. Musikanmeldelsen er altså en konstant balancegang, hvor man forsøger at forstå stykkets teknikalitet, men hvor man samtidig skal formidle det i et let tilgængeligt sprog. Det er en kunst at finde denne balance.
I sidste ende er det jo også et spørgsmål om smag: Det er ikke alle, der vil bryde sig om et stykke musik, og som anmelder er det heller ikke dit job at repræsentere størstedelen af lytternes holdninger. Det ene-ste, der kan forventes af dig er, at du tager udgangspunkt i din musikalitet og giver andre

indblik i, hvad du selv som ekspert kan forholde dig til, og bidrage med dine mange erfaringer i det rytmiske uni-vers.

Analysen af noget vigtigt
Dette bringer imidlertid et spørgsmål på banen: I en genre som denne, der kræver så stor forberedelsestid, research og generel viden om feltet, ville samfundet så ikke være bedre tjent, hvis man brugte den energi på ”vigtigere” emner? — På emner, hvor man kan gøre en reel forskel i folks liv? Her vil jeg argumentere for, at musik-ken har stor betydning og relevans i samfundet. Musik er en kulturbærer uden lige, og det er noget, alle har et forhold til. Eksempelvis under ungdoms-oprøret i 1960’erne var nobel-prisvinderen Bob Dylans sange en samlende faktor for, at man protesterede mod et politisk regime og en hel kultur. Musik danner fællesskaber og kan have mere politisk signifikans end læserbreve og artikler. Skønt musikanmeldelsen i sig selv måske ikke vælter regeringer, så gør musikken det, og derfor er det vigtigt at forholde sig til den.


Artiklen blev bragt i Lixen. Se artiklen her.